Ballet for alle voksne og seniore, der elsker at danse.
Her er fællesskabet og danseglæden i fokus. Og her er ingen for gamle til at lære noget nyt!
Vi følger ballettens grundteknikker og starter altid timen med en stangskole, efterfulgt af øvelser frit på gulvet. Vi udfordrer balance og koordination og styrker blodcirkulationen i alle muskelgrupper, også lattermusklen. Det handler om at glæde og styrke både krop og sind, på trods af begrænsinger, gennem sammenhold, klassisk musik og blide balletøvelser.
Hukommelse og koncentration bliver sat på en prøve og en vis portion selvironi er påkrævet.
Niveauet lægges efter de tilmeldte på holdet, men kom fast hver uge, så er det nemmere at følge med, da der vil være lidt nyt hver gang.